Jobbeskrivelse

Huset Venture Nordjylland søger erfarne og selvstændige økonomi- og regnskabsmedarbejdere til fleksjob.
Vi får fortsat flere opgaver, vi udvider, har travlt og leder efter en, eller flere, dygtige kollegaer til vores regnskabsafdeling.

Jobbet og afdelingen
Du skal være med til at videreudvikle og forbedre vores allerede velfungerende afdeling, som består af 19 medarbejdere. Er du erfaren regnskabsmedarbejder og kan du arbejde struktureret og bevare overblikket, kan du hos os få mulighed for at udleve dine ambitioner samtidig med, at du er i fleksjob.
I afdelingen udfører vi bogholderi- og økonomiopgaver for små og mellemstore virksomheder, der har valgt at outsource deres løn- og bogholderifunktion. Vi har specialiseret os særligt i at udføre økonomiopgaver for menighedsråd, og fungerer således som daglig regnskabsfører for mange nordjyske menighedsråd.

Din hverdag hos Huset Venture Nordjylland
Din hverdag vil bestå af en række faste arbejdsopgaver, som tilrettelægges og udføres i tæt samarbejde med kolleger og med reference til afdelingsleder. Du vil få en god oplæring i vores regnskabssystemer og procedurer og der er altid mulighed for sparring på kontoret, men du skal være i stand til selvstændigt at kunne løse flere typer regnskabsopgaver. Vi vægter højt, at vi lykkes som gruppe i en hverdag, der til tider er kendetegnet ved høj dynamik.

Dine faste opgaver vil bl.a. være

  • Kontering, bogføring og diverse afstemninger
  • Kunde- og leverandøropfølgning samt betalinger
  • Udarbejdelse af periode- og årsregnskaber
  • Løn- og personaleadministration
  • Rapportering og afvigelsesforklaringer
  • Deltagelse i regnskabs- og budgetmøder, herunder lejlighedsvis deltagelse i aftenmøder med menighedsråd
  • Sparringspartner for kunder i økonomiske forhold (fx moms, SKAT, refusion), personalesager (løn, overenskomster, ferielov m.m.) og byggesager
  • Diverse ad-hoc opgaver
  • Evt. teamlederfunktion, hvis dette har interesse

Dine kvalifikationer
Du har erfaring fra en lignende stilling eller eventuelt fra et revisionsselskab og er uddannet inden for bogholderi, regnskab, revision eller lignende.

Ellers forventer vi at:

  • du trives i opgaver, hvor du arbejder omhyggeligt og struktureret
  • du sammen med dine kollegaer vil tage ansvar og ejerskab for afdelingens opgaver
  • du har blik for detaljen og har flair for IT-systemer
  • du er omstillingsparat og god til at bevare overblik
  • du er serviceminded, positiv og udadvendt
  • du gerne vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone
  • du har kørekort og er villig til at bruge egen bil
  • du kan arbejde min. 10 timer om ugen

Vi arbejder med bl.a. E-conomic, EG Brandsoft og FLØS -og har du allerede erfaring med disse systemer, vil det være en fordel.

Vi tilbyder

  • En attraktiv stilling i en spændende virksomhed, som vægter bæredygtighed og socialt ansvar højt.
  • Et fleksibelt job med stor indflydelse på eget arbejde og en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen. Afvekslende opgaver med mange udfordringer og en stor kontaktflade.
  • Mulighed for at kunne få ansvar som teamleder, hvis du har evner og ambitioner til det.
  • Løbende mulighed for sparring og opkvalificering.
  • En aktiv arbejdsplads med fokus på trivsel og sundhed i gode fysiske rammer.
  • Ansættelse under ordnede forhold med overenskomst gennem HK. Lønnen forhandles individuelt og modsvarer dine kvalifikationer og ambitioner.
  • Flere personaletilbud/goder.

Vi glæder os til at høre fra dig

Tiltrædelse ønskes snarest muligt, og gerne senest 1. august.
Spørgsmål til stillingen rettes til afdelingsleder Jette Christiansen på 99301616
Ansøgning og CV sendes til Jette Christiansen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ansøgninger bliver behandlet løbende, og vi ansætter, når rette kandidater er fundet.

Om Huset Venture Nordjylland
Vi er en velfunderet socialøkonomisk, non-profit virksomhed – og Nordjyllands største private arbejdsplads for fleksjobansatte. Ca. 90% af vores medarbejdere er ansat i fleksjob
Vores opgaver udføres på markedsvilkår med et socialt formål om at skabe job til mennesker med nedsat arbejdsevne. Vi værdsætter hver enkelt medarbejders bidrag i udviklingen af os som virksomhed. Vi vægter faglighed men har også højt til loftet, et godt sammenhold -og rig plads til humor.