Tilmeld nyhedsmail

* indicates required

Mød os til Bæredygtighedsfestival 2018!

Grøn scene by nightHuset Venture Nordjylland holder oplæg om alle de tilbud og muligheder, vi kan tilbyde virksomheder i samarbejdet om at tage socialt ansvar - og vi er naturligvis også til stede med info-stand, hvor man bl.a. kan se vores spritnye grafiske design.

Vi glæder os til at være en del af et spændende program, hvor man også kan høre andre spændende virksomheder med noget på hjerte, herunder:

Nordvirk
Specialminds
Cafe Smile
Resursen
Socialøkonomiske Ruth/PMU

og så ser vi meget frem til at høre Jonathan Løws oplæg "Find dit hvorfor" - ”Forestil dig en verden, hvor næsten alle mennesker står op og glæder sig til at gå på arbejde. En verden hvor de oplever tillid og værdsættelse i løbet af arbejdsdagen, og hvor de kommer hjem og føler sig inspireret og motiveret. En verden hvor arbejdsmarkedet også kan rumme mennesker, der har det svært i livet, og hvor virksomheder løser væsentlige problemer i verden og trives ved at gøre det. Det kan måske lyde som en utopi, men for amerikaneren Simon Sinek er det den fremtid, vi som ledere, iværksættere og mennesker bør stræbe efter at skabe hver eneste dag. Det er muligt, hvis vi forstår, hvordan tillidsfulde relationer bygges, og hvis vi ikke kun italesætter hvad og hvordan, men også hvorfor.

Find dit hvorfor er et inspirerende og jordnært foredrag omkring at finde sit hvorfor som både individ og organisation. Den prisbelønnede danske serie-iværksætter Jonathan Løw leverer med humor og dybde de vigtigste budskaber fra Simon Sineks bestsellere indenfor området, og Løw deler desuden sine egne personlige erfaringer med at starte, lede og udvikle virksomheder med noget på hjerte. Jonathan Løw har skrevet forordet til Simon Sineks seneste bog, der ligeledes bærer titlen Find dit hvorfor.”

Program:

  • 12.30-16.30: Socialøkonomisk marked – stande med informationer om de mange forskellige nordjyske tilbud og initiativer
  • 13.00-14.30: Oplæg fra forskellige nordjyske virksomheder, der alle har noget på hjerte omkring menneskelig bæredygtighed.
  • 14.30-15.00: Networking og pause med kaffe og forfriskninger fra Cafe Smile
  • 15.00-16.00: "Find dit hvorfor": Inspirerende oplæg ved Jonathan Løw.

Mød op på Honnørkajen! Alle er velkomne og deltagelse er gratis